Behandlinger
Parodontose

Parodontose

Parodontose er en sygdom i munden. Den kan være arvelig, men i de fleste tilfælde opstår sygdommen som følge af ubehandlet tandkødsbetændelse.

Derfor udvikler du parodontose

Tandkødsbetændelse udvikler sig til parodontose ved at sprede sig længere ned ad tanden, ned under tandkødsranden. Bakterierne, der lever under tandkødsranden kan leve uden ilt og er temmelig genstridige. Under tandkødsranden kan bakterierne efterhånden ødelægge parodontalmembranens fibre. Fibrene i membranen holder dine tænder fast i kæbeknoglen, og når de ødelægges, bliver kæbeknoglen efterhånden opløst. Dine tænder løsner sig og kan ende med at falde ud. Fordelen er at parodontose kan behandles, og at det kan forebygges at den udvikler sig yderligere.

Er du bekymret for, om du har tandkødsbetændelse eller parodontose?

Book en tid online eller ring for en aftale på 32 57 75 44
Skadens omfang skal minimeres hurtigst muligt
Har du først fået konstateret parodontose, handler det først og fremmest for os, om at få standset sygdommen, så du ikke mister yderligere knogle. For os er det centralt, at du kan beholde dine egne tænder længst muligt i livet.

Sådan foregår en parodontosebehandling

En vellykket parodontosebehandling kræver et godt samarbejde mellem dig og din tandplejer eller tandlæge. Den indledende behandling vil være at få minimeret de bakterier som forårsager sygdommen. Vi vil instruere og motivere dig til optimal mundhygiejne, god børsteteknik og hvordan du bruger tandtråd eller mellemrumsbørster, der er afgørende for at du kan holde rent i mellem tænderne.

Bagefter vil du få foretaget en særlig grundig tandrensning. Vi fjerner tandsten og bakterier over og under tandkødet. I daglig tale kalder vi det for en parodontosebehandling.

Også tandkødslommerne bliver renset og det kan gøre ondt, så nogle gange kan det være nødvendigt med lokalbedøvelse.

Når der bliver renset så grundigt ud, og du opretholder en god mundhygiejne, bliver det sværere for nye bakterier at sætte sig på tandoverfladen. Tilstedeværende bakterier bliver forstyrret og får sværere ved at etablere sig igen.

Regelmæssig forebyggelse er nødvendig

For at holde parodontosen nede, skal behandlingen gentages ud fra et personligt tilrettelagt program. I nogle tilfælde er det nødvendigt at give antibiotika i forbindelse med tandrensningen.

Bliv klogere på tandkødsbetændelse og parodontose på Tandlægeforeningens hjemmeside

Bonusinfo:

Rygning forværrer sygdommen. Hvis du er ryger, vil vi også tale med dig om fordelene ved et permanent rygestop set fra et tandlægefagligt synspunkt.
Book en tid online eller ring for en aftale på 32 57 75 44